Erhverv

Pensionskæmper snupper gevinst på Nykredit midt i bankblodbad

Mens de europæiske banker fik klø i 2018, hjemtog flere pensionsselskaber en mindre gevinst på deres alternative investering i Nykredit.

Artiklens øverste billede
Mens det store europæiske bankindeks i fjor faldt 28 pct., har en stribe danske pensionskasser hjemtaget en gevinst på deres investering i Nykredit-koncernen. Det gælder bl.a. PFA Pension med Allan Polack i front, og det vækker undren hos flere eksperter. Foto: PFA Pension

Mens banker i ind- og udland styrtdykkede på børserne i fjor, lod flere pensionsselskaber deres milliardinvestering i Nykredit sejle uskadt igennem 2018.

Finans’ erfarer fra uafhængige kilder, at flere selskaber hjemtog en lille gevinst på Nykredit-investeringen. Det vækker opsigt, fordi en rundhåndet værdisætning kan være med til at pynte på selskabernes afkast.

»Det er hævet over enhver tvivl, at Nykredits markedsværdi er blevet mindre værd i 2018,« siger Per Hansen, aktiekommentator hos internetbørsmægleren Nordnet.

Da Nykredit ikke er børsnoteret, indgår investeringen fra 2017 i pensionsselskabernes pulje af alternative investeringer, som samlet set for længst har rundet 300 mia. kr.

Pensionselskaber investerer i stigende grad i unoterede aktiver - eller alternative investeringer - som flylån, skove, vindmøller men også selskaber som KMD, Nykredit og TDC. Grafik: Anders Thykier

Her har selskaberne selv mulighed for at spekulere i den løbende prissætning, og det er et problem, mener en ekspert.

»Problemet er, at det er kunderne, som bliver ramt, når man prissætter alternative investeringer forkert. Der er hele tiden kunder, som skifter ud og ind af markedsrenteprodukterne, og disse kunder kan blive ramt, hvis den underliggende prissætning ikke er retvisende,« siger Søren Andersen, aktuar og selvstændig pensionsrådgiver.

Pensionskassernes gevinst er opsigtsvækkende, fordi det store europæiske bankindeks i fjor faldt 28 pct.

Flere bankanalytikere vurderer, at Nykredit er mere stabil og sikrere end mange andre banker, fordi det meste af indtjeningen stammer fra realkredit. Men også Jyske Bank, der fik 40 pct. af sin indtjening fra realkredit i fjor, faldt 35 pct. i 2018.

»Det er svært at svare på, hvorfor der er den store forskel (på værdiudviklingen i Nykredit og Jyske Bank, red.),« siger Thomas Eskildsen, bankanalytiker hos Handelsbanken.

Hverken PFA, PensionDanmark, PKA eller AP Pension ønsker at kommentere sagen, endsige gevinstens størrelse, men de erklærer sig alle tilfredse med udviklingen.

En anden aktionær, MP Pension, har tværtimod nedskrevet sin Nykredit-investering med 7 pct.

»Der er altid et element af vurdering inde over, når man prisfastsætter unoterede aktier,« siger investeringsdirektør i MP Pension Anders Schelde.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.