Erhverv

Facebook-brugere får mulighed for at rense historik i 2019

Facebook vil i løbet af 2019 lancere en funktion, der tilbyder folk at slette deres komplette historik på det sociale medie.

Foto: AP/Marcio Jose Sanchez

Planerne om en "rens historik"-funktion blev annonceret allerede i maj sidste år. Her var Facebook under øget bevågenhed om det sociale medies beskyttelse af brugernes private oplysninger.

David Wehner oplyste tirsdag om planerne for lanceringen af værktøjet på en teknologikonference i San Francisco. Han sagde, at funktionen kommer "senere i år", men gav ikke en præcis dato.

Han understregede dog, at det kommer til at påvirke Facebooks evne til at tilpasse reklamer til sine brugere.

- Jeg tror, at det kommer til at give os lidt modvind i forhold til at kunne målrette indhold lige så effektivt som tidligere, siger David Wehner.

BRANCHENYT
Læs også