Erhverv

Mærsk-konkurrent vil spare 1,2 mia dollars

A.P.Møller-Mærsks franske konkurrent inden for containerfragt CMA CGM vil spare 1,2 mia. dollar.

CMA CGM oplyser oplyser om besparelserne fredag i forbindelse med sit regnskab for 2018.

- I 2019, trods vedvarende geopolitiske spændinger, er handelsperspektiverne positive. Vi vil fortsætte vores udvikling med et mål om at forbedre indtjeningen. Det er derfor, vi lancerer en ny plan for omkostningsbesparelser på 1,2 mia. dollar, siger Rodolphe Saade, formand for og administrerende direktør i CMA CGM, i en meddelelse.

Besparelserne skal opnås gennem "optimering af ruter og brands" samt yderligere strømlining af forretningsprocesser.

2018 viste en fremgang på 11,2 pct. på toplinjen, da omsætningen steg til 23,5 mia. dollar mod 21,1 mia. dollar i 2017. I perioden gik volumen op med 9,3 pct. til 20,7 mio. teu.

Det var dog ikke nok til at levere et gedigent bundlinjeplus, da overskuddet efter skat landede på blot 34 mio. dollar. Til sammenligning var nettooverskuddet året før på 697 mio. dollar.

For fjerde kvartal isoleret voksede omsætningen med knap 15 pct. til 6,3 mia. dollar efter en fremgang i volumenerne på 7,9 pct. til 5,3 mio. teu, mens driftsresultatet, målt på EBIT, faldt fra 282 mio. dollar til 195 mio. dollar. Det betød, at driftsmarginen faldt fra 5,2 pct. til 3,1 pct. i kvartalet. For hele året havde CMA CGM en overskudsgrad på 2,6 pct. i 2018 mod 7,5 pct. året før, da driftsoverskuddet faldt fra 1575 mio. dollar til 610 mio. dollar.

- I 2018, i et udfordrende klima, leverede gruppen en skarp stigning i volumener og en rekordomsætning tæt på 23,5 mia. dollar. Trods en stigning i olieprisen er vores vedvarende EBIT-margin fortsat betydeligt over branchens gennemsnit, udtaler topchefen i regnskabet.

I 2018 noterede CMA CGM sig en stigning i olieprisen, brændstofudgifterne, på 33 pct.

Nettoresultatet endte i fjerde kvartal på et minus på 15 mio. dollar mod et plus på 92 mio. dollar i samme periode af 2017.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.