Erhverv

Jeppe Kofod om Nordea-sag: Det har været et dybt systemisk svigt hos bankerne

Nordea - og ikke mindst bankens tidligere afdeling for rigmandskunder i Danmark - har stået for mistænkelige overførsler for milliarder. Dermed er Nordea også hvirvlet ind i en hvidvasksag som den, Danske Bank har været involveret i.

Artiklens øverste billede
Jeppe Kofod, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

Medlem af Europa-Parlamentet Jeppe Kofod (S), der arbejder med hvidvasklovgivning, er dybt skuffet.

- Det her viser med alt tydelighed, at tanken om, at man kunne tro på bankerne, og at vi har haft et effektivt tilsyn, ikke er korrekt.

- Vi har haft den store sag med Danske Bank, og nu har vi endnu en sag med Nordea, hvor der øjensynligt er foregået hvidvask for milliarder. Og i Danmark ovenikøbet. Det er selvfølgeligt en skandale, siger Jeppe Kofod.

Samme opfattelse udtrykker direktør i udviklingsorganisationen Oxfam Ibis Kristian Weise:

- Det lader til, at det har været almindelig praksis for bankerne at arbejde med skattely - og dermed også potentielt være involveret i hvidvask - mere end afvigelser eller noget, der er sket tilfældigt.

- Man kan ikke undskylde dette her med, at det er noget, der er sket i små baltiske stater længere. Det er foregået i hjertet af København, siger han.

Jeppe Kofod arbejder i Europa-Parlamentet med ny lovgivning, der skal give et stærkere fælleseuropæisk tilsyn med bankerne for at stoppe hvidvask og andre økonomiske ulovligheder.

At Nordea nu kan stille sig op i rækken af skandinaviske banker, der potentielt er brugt til hvidvask, bekræfter Jeppe Kofod i, at noget må gøres.

- Det dokumenterer, hvad jeg har set og frygtet længe: Vi har et gigantisk, systemisk problem med hvidvask i Europa.

- Vi er nødt til at gøre noget fælles i Europa for at håndtere dette her, siger Jeppe Kofod.

Oxfam Ibis mener også, at der bør komme langt skrappere krav og tilsyn fra EU.

I forbindelse med sagen om Danske Bank har Finanstilsynet fortalt gentagne gange, at problemet med at opdage det har været, at det skete i Estland, og derfor var det estiske finanstilsyns opgave. Derfor får Nordea-sagen, der er sket i Danmark, Jeppe Kofod til at løfte brynene.

- Nu er der en sag, der er foregået midt i København. Her kunne Finanstilsynet jo bare være taget på besøg og stoppet det.

- Så det viser, at man simpelthen ikke har taget dette her alvorligt nok. Myndighederne har ikke taget dette her alvorligt, og bankerne har svigtet fuldstændigt, siger Jeppe Kofod og afslutter:

- Det virker som om, at hensynet til at tjene nogle nemme penge har vejet tungere end hensynet til at overholde loven i flere banker.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Finanstilsynet.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.