USA: Handelsunderskud var større end ventet i december
Den amerikanske handelsbalance viste i december et underskud, der var større end ventet.
Underskuddet var på 59,8 mia. dollar, fremgår det af tal fra U.S. Census Bureau. En række økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet et underskud på 57,9 mia. dollar.
Måneden før var der tale om et handelsunderskud på 50,3 mia. dollar mod et tidligere rapporteret underskud på 49,3 mia. dollar.
Den amerikanske handelsbalance har ikke været i plus siden 1975.
/ritzau/FINANS