Erhverv

Pandora klager til Forbrugerombudsmanden

Pandora mener ikke, at Jesper Nielsen har givet køberne den nødvendige information til at kunne danne sig et tilstrækkeligt billede eller til at kende den risiko, som de løber. Foto: Rune Aarestrup Pedersen.

Jesper Nielsen har solgt andele af sin earnout-aftale med Pandora. Det får smykkegiganten til at gå til Forbrugerombudsmanden, da smykkekoncernen mener, at kunderne bliver vildledt.

Det skriver Børsen.

Pandora mener ikke, at Jesper Nielsen har givet køberne den nødvendige information til at kunne danne sig et tilstrækkeligt billede eller til at kende den risiko, som de løber.

- Pandora er ikke involveret i udbuddet og tager afstand fra det, idet udbudsmaterialet og markedsføringen efter vores opfattelse er stærkt vildledende og mangelfuldt, skriver Jeppe Jensen, der er jurist i Pandora, i en klage, som Børsen har fået aktindsigt i.

Pandoras navn bliver indirekte inddraget i sagen, da Jesper Nielsen indgik en earnout-aftale med smykkegiganten i 2010, hvor selskabet købte en distributionsforretning af Jespers Nielsens firma Kasi. Derfor kontakter Pandora Forbrugerombudsmanden for at høre, om udbuddet overholder lovgivningen.

Jesper Nielsen har i alt solgt 450 andele af sin earnout-aftale med Pandora til private venner og uddyber også, at han ikke har gjort meget ud af at fortælle, at de private kommer til at stå bagerst i køen af kreditorer.

Læs også