0

Massive lønhop møder kritik fra investorer

C20-bosser delte 1,2 mia. kr. under aktieblodbad i 2018.

Der er ikke altid overensstemmelse mellem aktionærernes afkast og topchefernes lønninger. Collage: Anders Thykier

Mens danske aktionærer i fjor havde det værste aktieår siden 2011, kunne de fleste topchefer i de danske C20-selskaber gnide sig i hænderne over kraftige lønstigninger - mange steder på trods af kursklø og faldende resultater.

En gennemgang af samtlige årsrapporter for selskaberne i det danske eliteindeks viser, at aktionærerne samlet set betalte mere end 1,2 mia. kr. til C20-selskabernes direktioner i 2018. Det svarer til en stigning på over 20 pct. i forhold til året før.

»Vi har et generelt issue i forhold til cheflønninger, der ser ud til at stige ret kraftigt i de senere år,« siger Anders Schelde, investeringsdirektør i MP Pension.

Kritikken fra flere investorer går bl.a. på, at det kan være umuligt at se, hvorfor ledelsen modtager bonus. Desuden ønsker flere, at direktørerne mærker det på deres egen pengepung, når aktionærerne lider.

»Vi synes bestemt, at man skal have bonusprogrammer for folk, der tager store beslutninger om en usikker fremtid. Også gerne pænt store bonusser. Vi siger bare, at det skal være afstemt til konteksten, og det skal være transparent. Vi skal se KPI’er, så vi kan se, om der leveres,« siger Anders Schelde.

Hvorfor skal jeg betale dem mere for at levere det samme resultat igen og igen?

Niels Andersen, porteføljechef hos Bankinvest

Mens C20 Cap-indekset, der tæller selskaber som Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk og Vestas, samlet faldt 9,7 pct. i fjor, steg de samlede omkostninger til direktionen i 13 af 20 selskaber. I størstedelen af de resterende selskaber var lønudviklingen flad.

Årsrapporterne viser, at det er vanskeligt at koble lønstigningerne til selskabernes performance eller værdiskabelsen målt som afkastet til aktionærerne.

I A.P. Møller-Mærsk fik ledelsen bonus, selvom indtjeningen faldt, og aktionærerne blev 23 pct. fattigere. Omvendt virker Ørsteds topchef Henrik Poulsen voldsomt underbetalt sammenlignet med sine kolleger i C20.

I Carlsberg er ledelsen blevet belønnet for spareprogrammet Funding The Journey. Det har angiveligt sparet bryggeriet for ca. 3 mia. kr., og aktien er også steget siden den nuværende ledelse tog over, men driftsresultatet er stort set uændret på femte år.

Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, peger på, at det ikke nødvendigvis er ledelserne, man skal skyde skylden på.

»Det er snarere bestyrelserne, som ikke er tilstrækkeligt dygtige til at se forskel på værdiskabelse skabt af ledelserne, tilfældigheder og decideret værdidestruktion. Generelt hviler der en meget stor opgave på bestyrelserne, som de ikke nødvendigvis er i stand til at løfte,« siger han.

Selvom der de senere år har været øget fokus på aflønningen til den absolutte top i erhvervslivet, der gennem årtier er steget, så mener Ken Bechmann, professor ved CBS, ikke, at investorerne har noget imod høje direktionslønninger i sig selv.

»Men det er et spørgsmål om, at investorerne - de ultimative ejere - skal kunne se, at det er velbegrundet, når man giver store aflønninger eller bonusordninger,« siger han.

Carlsberg afviser at kommentere sagen inden selskabets generalforsamling onsdag.

BRANCHENYT
Læs også