Erhverv

Norwegian åbner rute til Billund med Boeing 737 MAX 8

Der bliver fløjet én gang ugentligt i hver retning, henholdsvis fredag klokken 23.00 fra København og retur mandag morgen klokken 06.55 fra Billund. Foto: Markus Mainka/AP

Fra 1. april vil Norwegian atter flyve på indenrigsruten mellem København og Billund. Der flyves med en 189-sæders Boeing 737 MAX 8 blot én gang om ugen.

Det skriver branchesitet Check-In.

Der bliver fløjet én gang ugentligt i hver retning, henholdsvis fredag klokken 23.00 fra København og retur mandag morgen klokken 06.55 fra Billund.

- Norwegian fløj i syv uger i begyndelsen af 2010 mellem København og Billund med en Boeing 737-800, der blev indsat på samtlige 17 ugentlige afgange i hver retning fordelt på tre hverdagsafgange samt to afgange om søndagen, skriver Check-In.

Foreløbigt betjenes ruten fra 1. april og frem til slutningen af sommertrafikprogrammet den 25. oktober.

Ifølge Check-In starter billetpriserne ved 299 kr. per vej, hvilket er omkring 350 kr. under den billigste billet udbudt af SAS, der ifølge branchesitet tilbyder en enkeltbillet fredag aften til 649 kr.

Mandag morgen koster det hos SAS til gengæld ofte minimum 1849 kr. for en enkeltbillet til København på den tidlige morgenafgang

Norwegian sætter billetterne til salg fra tirsdag den 12. marts.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også