Erhverv

Tesla løfter sløret for ny bil i nat - her er, hvad vi ved om Model Y

Teslas Model Y bliver afsløret natten til fredag dansk tid.

Elon Musk har en uomtvistelig evne til at skabe opmærksomhed om både sig selv og Tesla. Foto: Kiichiro Sato/ AP

Elon Musk forstår at skabe opmærksomhed om sig selv og sine projekter. Lanceringen af den nye Tesla model Y er ingen undtagelse.


Selve afsløringen af den nye bil finder sted i Los Angeles og bliver transmitteret til hele verden natten til fredag dansk tid.


Elon Musk har formentlig et par overraskelser med i ærmet, men flere detaljer om den nye bil er luftet løbende.


Vi ved således allerede, at den nye Model Y er beslægtet med forgængeren Model X. Den er mindre og bliver allerede kaldt Baby X, men har samme SUV-design.


Teknisk er den dog nærmere Teslas Model 3, der også er producentens billigste.


Ifølge det amerikanske medie Roadshow vil Model Y dele omkring 75 pct. af sine komponenter med Model 3. Det burde betyde, at den hurtigere kommer i produktion og bliver billigere at producere, lyder det.


Elon Musk har tidligere afsløret, at Model Y bliver »10 pct. større end Model 3, så den vil koste 10 pct. mere og have en smule kortere rækkevidde med samme batteri.«


Prisen på Model 3 starter på 35.000 dollar, men om det er denne pris eller en af de lidt mere avancerede Model 3-biler, de 10 pct. skal lægges oven i er uvist.


Meldingen fra Tesla har hidtil været, at den nye bil »højst sandsynlig« skal produceres på virksomhedens fabrik uden for Reno, USA, og på en ny fabrik uden for Shanghai - de såkaldte Tesla Gigafactories

Ifølge Road and Track kan der være gang i produktionen af den nye bil ved udgangen af næste år.

Den del er vigtig, for Tesla har tidligere haft problemer med at leve op til sine mål om produktion.

Særligt Model 3 voldte i 2016 problemer og sendte i sin tid bilproducenten ud i det, Elon Musk selv kaldte »produktionshelvede«.

180.000 købere havde skrevet sig op til Model 3 i de første 24 timer efter lanceringen. Og Tesla, der havde lovet 5000 eksemplarer af bilen om ugen, kunne langt fra levere.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også