Erhverv
0

Blackrock klar til at købe franskmænd i milliardhandel

Foto: Imaginechina via AP Images

Verdens største kapitalforvalter, Blackrock, har fremsat et bindende, kontant tilbud på 1,3 mia. dollar, svarende til 8,5 mia. kr., for det franske softwareselskab Efront.

Det skriver Bloomberg News fredag eftermiddag, efter at historien om det mulige køb blev rygtet i medierne tidligere på dagen.

Selskabet er ejet af investeringsselskabet Bridgepoint, som betalte 300 mio. dollar for selskabet for bare fire år siden, og medarbejderne i Efront.

Blackrock vil kombinere Efront med sin egen investeringsplatform Aladdin. I forbindelse med annonceringen af købet har Blackrock også annonceret et tilbagekøb af 3,1 mio. aktier.

BRANCHENYT
Læs også