Erhverv
0

IBM skuffer i cloud-forretningen

Den amerikanske it-konsulent IBM skuffer tirsdag efter markedets lukketid med sit regnskab for første kvartal, som ikke lever op til forventningerne, da væksten i cloud-forretningen tog af i perioden.

IBM

Aktien falder på den baggrund med 2,3 pct. i eftermarkedet.

IBM fik i perioden en omsætning på 18,2 mia. dollar mod ventede 18,4 mia. dollar, mens det justerede overskud landede på 2,25 dollar per aktie mod konsensus på 2,22 dollar, ifølge Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 2,01 mia. dollar mod ventede 1,99 mia. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 3,67 mia. dollar. Her havde Wall Street ventet 3,41 mia. dollar.

IBM oplevede i første kvartal, at salget fra cloud og kognitiv software samlet faldt 2 pct. til 5,04 mia. dollar, mens cloud-omsætningen alene steg med 10 pct. på årsbasis, men det var et fald fra en vækst på 12 pct. i fjerde kvartal.

IBM oplyser dog, ifølge Bloomberg News, at udviklingen var hæmmet af negative valutakurseffekter, og uden dem havde væksten været på 12 pct. igen.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også