Erhverv
BREAKING
0

Medie: Aktivistinvestor får Barclays til at skære bonusser

I kølvandet på spinkle resultater fra investeringsbankdelen planlægger Barclays at save en del af bonusserne til sine investment bankers.

Bonusserne kommer til at skrumpe for investeringsbankfolk i Barclays ifølge Financial Times. Foto: AP/Lefteris Pitarakis

Investeringsbankfolk i den britiske bank Barclays må nøjes med en mindre bonuspakke fremadrettet. 

Barclays forbereder sig på at skære ned på bonusniveauet, skriver Financial Times på baggrund af en række anonyme kilder med indsigt i planerne. 

Det sker som reaktion på, at aktivistinvestoren Edward Bramson kæmper for at få banken til at nedskalere sin investeringsbankdivision, blandt andet ved at forsøge at sikre sig en bestyrelsespost. 

»Fortsættelse af den nuværende kurs repræsenterer den reelle trussel, at der er behov for at rejse mere ny kapital for at understøtte investeringsbankaktiviteterne,« har Edward Bramson tidligere i april skrevet i et brev til Barclays-investorer. 

Mindre bonusser, strengere krav om performance for at få fingrene i dem, en mere striks rekrutteringsproces og færre forfremmelser skal hjælpe med at booste indtjeningen hos Barclays fremadrettet. 

BRANCHENYT
Læs også