Erhverv
0

Walmart undersøger sine muligheder for britisk selskab

Foto: Wes Pope/The Santa Fe New Mexican via AP

Den amerikanske detailkæmpe Walmart undersøger mulighederne for sin britiske forretningsenhed Asda, herunder en børsnotering, efter at planerne om at sammenlægge enheden med supermarkedskæden Sainsbury's og dermed skabe Storbritanniens største supermarkedskæde er kollapset.

Det siger anonyme kilder med indblik i sagen til Bloomberg News.

Udover en børsnotering ser Walmart ifølge kilderne også på muligheden for at frasælge Asda, men interessen har indtil videre været lunken, lyder det.

Walmart skulle angiveligt tage sig god tid til at undersøge samtlige muligheder for Asda og kan også vælge at beholde forretningsenheden, lyder det endvidere.

BRANCHENYT
Læs også