Erhverv

Medie: Boeing advarede ikke om slukket advarselssystem på 737 MAX-fly

Foto: AP Photo/Ted S. Warren

Boeing fortalte hverken flyselskaber, de amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) eller de føderale myndigheder, at koncernen havde slukket for sikkerhedssystemet på 737 MAX-flytypen, der advarer piloter om funktionsfejl.

Det skriver The Wall Street Journal.

Alarmen i det tidligere sikkerhedssystem informerede piloterne om, hvorvidt sensoren overfører fejl-data om hældningen af flyets snude. Efterforskere har knyttet de manglende data til flystyrtene hos Ethiopian Airlines og Lion Air, som begge manglede sikkerhedssystemet.

I 737 MAX-modellen, hvor der er installeret et nyt sikkerhedssystem MCAS, har Boeing gjort alarmerne valgfrie i den forstand, at flyselskaberne skal opkøbe sikkerhedstjenesten som en ekstra service.

Southwest Airlines og selskabets piloter vidste ikke, at advarselssystemet manglede, før et år efter at flyene med det nye system var gået i luften. Både Southwest Airlines og de andre flyselskaber, som bruger 737 MAX-modellerne, blev først opmærksomme på manglen efter det omtalte flystyrt i oktober.

BRANCHENYT
Læs også