Erhverv
0

McDonald's baconsatsning giver pote

McDonald's havde succes med at lokke kunder til i første kvartal. Foto: AP Foto: AP/Fernando Llano

McDonald's havde succes med at lokke kunder til i første kvartal, hvor salget i restauranter, der har været åbne i mindst et år, steg mere end ventet.

Det sammenlignelige salg i USA gik frem med 4,5 pct. mod ventet 3 pct. ifølge Bloomberg News, der forklarer succesen med nye morgenmadsprodukter og udbringning på det amerikanske hjemmemarked.

Forklaringen kan ifølge The Street desuden hænge sammen med en baconsatsning, hvor kendte husburgere i en periode kunne fås i en baconversion.

Aktien i McDonald's stiger tirsdag eftermiddag med 2,4 pct. på formarkedet.

Fremgangen kommer på trods af, at indtjeningen per aktie på 1,72 dollar var en anelse lavere end de ventede 1,76 dollar ifølge Bloomberg.

BRANCHENYT
Læs også