Erhverv
0

Ikea: Nu skal de svenske kødboller være kødløse

Den svenske møbelgigant følger i sporet på andre store internationale kæder og vil tilbyde plantebaseret mad, som erstatning for kød.

Ikeas svenske kødboller står muligvis for fald i nær fremtid. Ihvert skal man, ifølge møbelkæden, også kunne købe en plantebaseret variant i fremtiden. JP/Arkivfoto: Charlotte de la Fuente

Et af de sidste traditionstårne synes at være på vej til at falde i den hastigt voksende globale trend, hvor plantebaserede varianter overtager mere og mere af kødets traditionelle rolle.

Denne gang er det møbelgiganten Ikea, der varsler et opgør med deres storsælgende cafeteria-hit: Svenske kødboller med kartoffelmos og brund sovs, skriver CNN Business.

Ikea udtaler, at man lige nu laver forsøg med forskellige plantebaseret kødboller for at finde en type, der smager og ligner møbelhusets traditionelle af slagsen, men at man endnu har lagt sig fast på en endelig opskrift.

Den svenske møbelkæde er langt fra den første, der har taget plantebaserede fødevarer ind i sortimentet.

Den seneste tid er efterspørgslen på erstatningsprodukter for kød eksploderet i takt med, at eksperter og interesseorganisationer har udtrykt bekymring for den påvirkning den globale kødproduktion - ikke mindst kødkvæg - har på klimaet og den globale opvarmning.

Fastfoodkæden Burger King har netop afsluttet et lokalt forsøg med at tilbyde deres klassiker Whopperen med plantebaseret bøf i stedet for oksekød og vil nu udbrede den til hele USA - hvis ellers producenten, Impossible Foods, kan følge med efterspørgslen. Firmaet var netop ude i forlængelse af Burger Kings erklæring og sige, at selskabet forventede mangel på de proteiner, der bruges til at fremstille de plantebaserede bøffer.

Også inden for andre områder af produktion realteret til kvæg er der lige nu gang i et boom i salget af alternative produkter. For eksempel kunne FødevareWatch fortælle tilbage i december, at interessen for havredrik, der er en erstatning for traditionel mælk fra køer, var så stor, at producenten, Oatlys, så sig nødsaget til at skrue ned for sine ekspansionsplaner for at kunne følge med efterspørgslen.

Tilbage i Ikeas kantine må kunderne dog væbne sig med tålmodighed lidt endnu, hvis tænderne løber i vand ved tanken om plantebaserede kødboller. Møbelgiganten udtaler, ifølge CNN Business, at man først regner med at teste de nye plantebaserede kødboller i udvalgte varehuse fra februar 2020.

Allerede nu er det dog muligt at købe boller uden kød i Ikeas kantiner. Men de såkaldte grøntsagsboller serveres med kornmix, karrysovs og plantebaseret yoghurt, hvilket må siges at ligge et stykke fra den de traditionelle ’Köttbullar med gräddsås’.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også