Erhverv
0

Siemens overgår forventninger og fastholder årsprognose

Siemens meddelte tirsdag aften i øvrigt, at det vil børsnotere sin gas og energidivision i 2020, hvilket vil være den største udstykning i selskabets historie. Arkivfoto Foto: Siemens

Den tyske industrikoncern Siemens kom bedre ud af andet kvartal af regnskabsåret 2018/19 end ventet.

Det justerede overskud før renter, skatter og afskrivninger fra industriaktiviteterne steg 7 pct. til 2,41 mia. euro, oplyser selskabet onsdag morgen.

Det er over analytikernes forventninger på 2,23 mia. euro, skriver Bloomberg News.

Ordrerne landede i kvartalet på 23,6 mia. euro, hvor analytikernes estimat til sammenligning var 22,3 mia. euro.

For hele året venter Siemens fortsat et resultat på 6,30-7,0 euro per aktie.

Siemens meddelte tirsdag aften i øvrigt, at det vil børsnotere sin gas og energidivision i 2020, hvilket vil være den største udstykning i selskabets historie.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også