Erhverv

Disney underholder aktieejere med positivt regnskab

Disney har haft flere besøgende i selskabets forlystelsesparker. Aktien steg i kølvandet på regnskab.

Foto:(AP Photo/Richard Drew, File)

Underholdningskoncernen Walt Disney Corp. overrasker positivt i andet kvartal.

Således endte omsætningen på 14,92 milliarder dollar svarende til knap 99,5 milliarder kroner.

Det var et stykke over analytikernes forventninger på 14,36 milliarder dollar, hvilket svarer til 95,7 milliarder kroner.

Efter offentliggørelsen af regnskabet blev aktien således sendt 2,4 procent i vejret, skriver Ritzau Finans.

Også overskuddet per aktie lå over analytikernes forventninger.

Selskabet kunne blandt andet melde om flere besøgende til dets forlystelsesparker.

Regnskabet kommer, efter at superheltefilmen "Avengers: Endgame" i maj har været en bragende succes for selskabet.

- Vi er glade for vort andet kvartal og begejstrede over rekordsuccesen for "Avengers: Endgame", som nu er den næstmest indtjenende film nogensinde, og som vil blive streamet eksklusivt på Disney+ fra den 11. december, udtaler Robert Iger, topchef i Disney, i præsentationen af regnskabet.

Disney+ er Disneys kommende streamingservice, der blandt andet skal konkurrere med Netflix.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også