0

Amazon: Sig op og start din egen forretning - vi giver 10.000 dollars

Amazon er klar til at give nuværende ansatte op til 10.000 dollars, hvis de bare siger op og starter deres egen virksomhed.

Amazons logistikcenter i Pforzheim nær Stuttgart er et eksempel på den eksplosive vækst i den globale e-handel. Foto: AP/Uli Deck

Verdens største e-handelsvirksomhed, Amazon, er klar til at betale ”utilfredse” ansatte penge for at sige op.

Hvis en ansat siger op for at starte en ny virksomhed inden for levering af pakker, vil selskabet yde op til 10.000 dollars i etableringstilskud.

Desuden vil Amazon også betale disse tidligere medarbejdere tre måneders løn, baseret på den indtægt de havde som ansatte, skriver CNBC.

Tilbuddet skal blandt andet ses som en form for selvhjælp, da Amazon hele tiden har brug for at gå nye veje for at få leveret sine varer til kunderne.

Sidste år etablerede selskabet initiativet Delivery Service Partners, hvor man gerne så, at uafhængige logistikvirkomheder satte et Amazon-logo på deres lastbiler og mindre trucks.

»Siden vi lancerede Delivery Service Partner-programmet i juni sidste år, har Amazon været medvirkende til at etableringen af over 200 nye selskaber som igen har hyret tusindvis af lokale chauffører til at levere pakker til Amazons kunder,« lød det fra Amazon i en pressemeddelelse.

Amazon forventer at ekspandere kraftigt med masser af nye selskaber i form af, at tidligere-ansatte-bliver-virksomheds-ejere i år. Og tilbuddet er også blevet udvidet geografisk til Storbritannien og Spanien.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også