Erhverv

Når loven bliver automatiseret: Komplekse sager er stadig jura-robottens værste fjende

Robotter og kunstig intelligens er allerede udbredt i den juridiske verden, men ifølge juraforsker kalder udviklingen på eftertænksomhed.

På visse områder er robotter og kunstig intelligens en god hjælper for advokatbranchen. Men der er også love, der ikke egner dig til at blive digitaliseret, påpeger forsker ved Aarhus Universitet, Peter Istrup. Arkivfoto: Jens Dresling

Digitaliseringen har indtaget den juridiske verden, og en håndfuld større advokatfirmaer i ind- og udland – bl.a. Kammeradvokaten – har allerede ”ansat” deres første robot. Peter Istrup, du forsker i digitalisering af lovgivning og sagsbehandling ved Center for Ret & Digitalisering på Aarhus Universitet. Hvad kan man egentlig bruge robotter til i advokatbranchen?

»Robotterne – eller software – kan bruges til meget, særligt til at hjælpe med behandling af data. Tag f.eks. en virksomhedsoverdragelse. Som en del af en salgsproces vil man typisk lave en due dilligence-undersøgelse, hvor man bl.a. gennemgår virksomhedens kontrakter. Det kan være betydelige mængder data i form af f.eks. salgsaftaler, ansættelseskontrakter o.lign. I gamle dage sad der en flok jurister i et datarum, som rent fysisk bladrede kontrakter igennem. ..

BRANCHENYT
Læs også