Erhverv
0

Bilgigant vil sælge elektriske løbehjul for flere tusinde kroner

BMW skal sammen med den tyske virksomhed Micro forhandle løbehjul til det europæiske marked.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
BMW

BMW melder sig nu ind i kampen om det elektriske løbehjul. Til en pris på 799 euro - svarende til ca. 6.000 kr.- vil det snart være muligt at fræse rundt på et løbehjul fra bilproducenten.

Det skriver Bloomberg. Det tohjulede transportmiddel, der har fået navnet E-Scooter, er skabt i samarbejde med firmaet Micro, der producerer elektriske løbehjul.

»En ny trend inden for elektrisk mobilitet er kommet til verden i år: elektriske løbehjul. Den er smart at bruge til daglig tranport - og det er grunden til, at BMW Lifestyle udvider sin serie af løbehjul for både unge og ældre. Med lanceringen af den banebrydende BMW E-Scooter ser BMW-koncernen på det vellykkede samarbejde med Micro som en demonstration af innovativ teknologi og design af høj kvalitet,«  skriver BMW Group i en pressemeddelelse.

Ifølge BMW vil løbehjulet kune køre maks 20-25 km i timen afhængigt af færdelsreglerne i det land, som løbehjulet bliver solgt i. Løbehjulet skal sælges gennem udvalgte BMW-forhandlere i Europa og vil komme på markedet i efteråret 2019.

Selve løbehjulet vil blive markedsført til både børn og voksne i tre forskellige modeller. De elektriske løbehjul vil veje ca. 9 kilo og vil kunne foldes sammen på midten, så det f.eks. kan være i bagagerummet eller tages med i toget.

De tre modeller kommer desuden til at have for- og baglys indbygget i stellet samt to bremsesystemer.

El-løbehjul blev lovlige på de danske cykelstier i starten af året, hvor bla. det svenske firma Voi valgte at stille løbehjul op til udlejning i flere danske byer. I Danmark må motoriserede løbehjul maks køre 20 kilometer i timen.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også