Erhverv

Mærsk-rivaler slutter sig til ny digital satsning

Foto: Leonora Beck

De to store containerrederier CMA CGM og MSC slutter sig til den digitale handelsplatform baseret på blockchain-teknologi, som danske A.P. Møller-Mærsk er med til at udvikle.

Det fremgår af den pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.

Platformen går under navnet Tradelens, og den udvikles i et samarbejde mellem Mærsk og teknologi- og konsulentvirksomheden IBM. Udviklingen blev sat i gang for mere end et år siden, og i dag har 100 aktører sluttet sig til platformen.

Tradelens skal hjælpe virksomheder med at flytte og spore gods digitalt på tværs af internationale grænser, og samtidig giver det aktørerne mulighed for at dele information og samarbejde på tværs af leverandørkæden i shippingindustrien.

- Mens deltagelse fra rederierne er kritisk, er det vigtigt at bemærke, at Tradelens-platformen er afhængig af deltagelse på tværs af hele værdikædens økosystem, siger Vincent Clerc, der er kommerciel direktør hos Mærsk, i meddelelsen.

Indtil nu havde Mærsk ellers ikke haft meget held med at lokke de store containerrederier med på platformen, der omvendt havde fået havneterminaler, toldmyndigheder og flere store speditører med om bord.

Flere konkurrenter til Mærsk i shippingindustrien har tidligere sået tvivl om neutraliteten og åbenheden i den digitale platform, der siden har fået navnet Tradelens.

Den kritik har Mærsk siden forsøgt at komme i møde ved at ændre ejerformen til et mere løst samarbejde, mens det i første omgang var et joint venture mellem Mærsk og IBM.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også