Erhverv

Politisk flertal varsler indgreb mod skyhøje direktørlønninger

Hidtil har venstrefløjen stået alene om at ville gribe ind over for flercifrede millionlønninger i erhvervslivets top. Men nu har Dansk Folkeparti også fået nok.

Adm. dir. Bo Nilsson scorede kassen på sit incitamentsprogram, da Nets blev børsnoteret i 2016. Nu har nye ejere givet ham mulighed for at score en endnu større gevinst. Foto: Sofia Busk

Et flertal på Christiansborg har fået nok efter nyheden om et nyt incitamentsprogram i betalingsvirksomheden Nets, der kan give topdirektør Bo Nilsson en gevinst på op til 1,9 mia. kr.

Socialdemokratiet og andre partier på venstrefløjen får nu opbakning fra Dansk Folkeparti. Dermed tegner der sig et solidt flertal for et politisk indgreb mod stadig højere toplønninger i dele af dansk erhvervsliv.


»Selvfølgelig skal Nets have mulighed for at tiltrække gode folk, men dette er helt gak. Vi er nødt til at slå hårdt ned på det både verbalt og med politisk handling, hvis vi kan finde de rigtige værktøjer,« siger gruppeformand Peter Skaarup (DF).

»Vi vil meget gerne diskutere et politisk indgreb,« siger han.

Socialdemokratiet vil lægge låg over topchefernes lønninger ved dels at fjerne virksomhedernes mulighed for at fradrage lønninger over 10 mio. kr., dels at fastsætte et loft på højst 20 pct. for, hvor stor en del af lønnen der må være variabel i form af f.eks. aktier, optioner eller bonus.

Om det er den rette model, vil Peter Skaarup ikke tage stilling til endnu.

Han understreger, at harmen ikke kun gælder Nets, men en række virksomheder, og han opfordrer erhvervslivet til også selv at tage affære og kræve mådehold af hinanden.

CBS-professor Ken L. Bechmann mener, at incitamentsprogrammet i Nets er ude af proportioner, men han tvivler på, at danske politikere kan gribe effektivt ind med lovgivning over for internationale investorer, der agerer på private vilkår.

»Man kan forsøge at stikke en kæp i hjulet, men det er svært at se, hvordan man kan og skal detailregulere den slags. Der vil altid være en kreativitet i forhold til at finde en anden løsning, og man risikerer at ramme de virksomheder, som arbejder med ganske fornuftige incitamentsprogrammer,« siger han.

Ifølge professoren er det op til de store investorer at sige fra. Og den opfordring er ATP klar til at gribe.

»Ligesom på skatteområdet, hvor vi har formået at rykke ved tankegangen og åbenheden hos fondene, skal vi løbende blive skrappere til at kræve mere indsigt og åbenhed – også om løn,« siger fondsdirektør Kasper Ahrndt Lorenzen.

Både V, K og LA afviser indgreb.

Bo Nilsson ønsker ikke at udtale sig.

BRANCHENYT
Læs også