Erhverv
0

FLSmidth: Gennemfører som ventet køb af IMP Automation Group

FLSmidth annoncerede i februar købet af IMP Automation Group, der er global markedsleder inden for automatiserede laboratorieløsninger til mineindustrien. Foto: FLSmidth

Konkurrencemyndighederne har godkendt FLSmidths køb af selskabet IMP Automation Group, og dermed indgår selskabet nu officielt som en del af FLSmidth.

Det oplyser FLSmidth mandag i en meddelelse til fondsbørsen.

- Gennemførelsen af købsaftalen markerer begyndelsen på den næste fase i udviklingen af vores produktudbud. Vores kunder får med det samme fordel af den sammenlagte portefølje, og vi har desuden en stærk pipeline.

- Vi har en stærk forventning om, at vores produktudbud af manuelle og automatiserede prøveudtagnings- og laboratorieløsninger vil åbne nye døre for os hos vores minekunder verden over, siger Tina Knudsen, der er general manager for Samling, Prepration and Analysis - Mining, i meddelelsen.

FLSmidth annoncerede i februar købet af IMP Automation Group, der er global markedsleder inden for automatiserede laboratorieløsninger til mineindustrien.

IMP Automation Group, der er stærkt positioneret i Australien og Sydafrika, konsolideres i FLSmidth med virkning fra 1. juni. Størstedelen af købsprisen udbetales i andet kvartal af 2019, lyder det i meddelelsen.

BRANCHENYT
Læs også