Erhverv
0

Facebook træder ind i krigen mod Huawei med et særligt forbud

Den amerikanske techkæmpe suspenderer Huawei fra at bruge Facebooks software. Det betyder, at Huawei ikke kan levere nye telefoner med Facebook-appen på.

Mark Zuckerberg. Arkivfoto: Bertrand Guay

Mark Zuckerberg og Facebook lægger nu endnu mere pres på den kinesiske techkæmpe og mobilproducent, Huawei.

USA har i forvejen indført sanktioner mod at bruge Huawei-udstyr i amerikanske teleinfrastruktur - herunder fremtidens 5G-mobilnetværk.

Men Facebook har nu besluttet, at Huawei-telefoner ikke længere skal have mulighed for at installere Facebook-appen som en standardapp på telefonen.

Når man køber en smartphone, er Facebook normalt allerede installeret og integreret i telefonen. Men Facebook meddeler fredag, at man vil suspendere leveringen af software til Huawei, der gør det muligt at forudinstalleret Facebooks apps på Hauwei-enheder.

Facebook ejer også de populære apps WhatsApp og Instagram, og disse er også inkluderet i forbuddet.

Eksisterende Huawei-brugere rundt om i verden vil dog ikke blive påvirket af forbuddet. Det glæder nemlig kun nye Huawei-telefoner.

Reaktionen fra Facebook kommer efter en optrapningen af krigen mod Huawei - ført an af USA, der i sidste måned tilføjede Huawei til den amerikanske blacklist, der forhindrer virksomheder i at levere til Huawei uden en licens.

Flere europæiske lande samt USA og Australien har bandlyst Huawei fra at levere udstyr til 5G-mobilnettet, som er under opbygning i mange vestlige lande.

I Danmark er der ikke noget forbud mod Huawei, men TDC valgte for nylig at skifte Huawei ud med svenske Ericsson som leverandør til 5G-nettet.

Huawei, der er verdens næststørste producent af mobiltelefoner, er ikke kommet med en reaktion på Facebook. Men selskabet har tidligere afvist alle anklager om spionage for den kinesiske regeringen, som er baggrunden for Vestens store modvilje mod techgiganten.

Det er ikke kun Facebook, som har suspenderet sit software over for Huawei. Google er ligeledes blevet tvunget til at lave et forbud, og det betyder muligvis, at nye Huawei-telefoner ikke vil kunne bruge Gmail og Google Chrome.

BRANCHENYT
Læs også