Erhverv

Kemigigant vil investere milliarder i alternativer til glyfosat

Foto: Roberto Pfeil/AP

Den tyske kemigigant Bayer AG, som i øjeblikket står over for en bølge af retssager relateret til selskabets ukrudtsmiddel Roundup, der indeholder glyfosat, planlægger at investere omkring 5 mia. euro, svarende til 37,3 mia. kr., til at udvikle nye herbicider, som er kemiske stoffer, der bruges til at bekæmpe ukrudt, over det næste årti.

Derudover oplyser Bayer, at selskabet er åbent over for offentlig granskning, når det tager hul på arbejdet med at få genregistreret glyfosat i Europa, da selskabet gerne vil imødekomme bekymringer.

Det skriver Bloomberg News.

- Mens glyfosat fortsat vil spille en vigtig rolle i landbrug og Bayers portefølje, er selskabet dedikeret til at kunne tilbyde flere muligheder for producenter, skriver Bayer fredag i en meddelelse.

Forskere, journalister og ngo'er får mulighed for at deltage i den kommende genregistrering i EU, når processen starter senere på året, tilføjer Bayer.

BRANCHENYT
Læs også