Erhverv
0

Norsk lavprisselskab udvider markant i Billund

Snart kan man flyve med Norwegian til ni forskellige rejsemål fra Billund Lufthavn.

Norwegian letter snart til ni forskellige rejsemål fra Billund Lufthavn.

Norwegian fortsætter med at udvide i Billund Lufthavn.

Det norske lavprisselskab åbner til efteråret en ny rute fra Billund til Las Palmes på Gran Canaria. Dermed har Norwegian i løbet af kort tid åbnet ni ruter fra Jyllands største lufthavn.

Flyselskabet er gennem flere år vokset markant, men i Danmark har væksten primært været koncentreret om København og Aalborg, mens tilstedeværelsen i Billund har været begrænset.

I slutningen af 2018 offentliggjorde Norwegian dog en større satsning i Billund med flere ruter med start i foråret.

Ruten til Gran Canaria, som er blandt danskernes foretrukne feriedestinationer i vinterhalvåret, flyves en gang om ugen på onsdag. Derudover flyver Norwegian fra Billund til Oslo, Barcelona, Malaga, Alicante, Faro (Algarve), Mallorca, Ponta Delgada (Azorerne) og en gang om ugen til København.

Flere af ruterne flyves en gang ugentligt.

De mange nye ruter fra Billund betyder ikke, at hverken København eller Aalborg er fravalgt. I begge lufthavne har Norwegian øget trafikken. Flyselskabet er næststørst i Københavns Lufthavn efter SAS.

Fra Aalborg Lufthavn er der otte daglige indenrigsflyvninger til København på hverdage. Desuden er der direkte ruter til Alicante, Málaga og Palma de Mallorca samt til Las Palmas i vinterhalvåret.

BRANCHENYT
Læs også