Serier
0

Huawei runder milepæl trods sanktioner

Den kinesiske mobilgigant har solgt 100 mio. smartsphones i år.

Trumps handelskrig
Huawei mister milliarder på sanktioner.
Foto: Imaginechina via AP

Huawei har solgt 100 mio. smartphones i år frem til udgangen af maj

Milepælen er nået, selvom den kinesiske mobilgigant har er blevet hårdt ramt af de sanktioner, som USA har påført selskabet som et led i handelskonflikten mellem USA og Kina.

Salgstallet blev offentliggjort af direktøren for Huaweis smartphone division i forbindelse med lanceringen af en ny Nova 5 smartphone. Telefonen drives af selskabets nye 7-nanometer chips med navnet Kirin 810.

I weekenden meddelte Ren Zhengfei, der er stifter af Huawei, at sanktionerne vil koste dyrt for selskabet.

Han oplyste, at Huawei forventer at miste 30 mia. dollars svarende til knap 200 mia. kr. i omsætning, fordi salget i udlandet vil blive hårdt ramt.

Salget af smartphones uden for Kina er faldet 40 pct. i år.

Huawei forventer en omsætning i dette regnskabsår på 665 mia. kr. Det er 33 mia. kr. mindre end i 2018.

BRANCHENYT
Læs også