Erhverv

Amerikanske milliardærer foreslår at indføre en formueskat

Flere af USA's rigeste personer foreslår i et åbent brev til de amerikanske præsidentkandidater, at der indføres en formueskat. Pengene skal bl.a. gå til klima og sundhed.

Artiklens øverste billede
Den ungarsk-amerikanske valutaspekulant og mangemilliardær George Soros er blandt de amerikanske rigmænd, der slår på tromme for en formueskat. Arkivfoto

En række af USA’s rigeste mænd og kvinder er gået sammen om et opsigtsvækkende budskab.

I et åbent brev til de politikere, der kandiderer til præsidentvalget i 2020, opfordrer gruppen til, at der fra politisk side indføres en formueskat, som specifikt er rettet mod de allerrigeste amerikanere.

Det skriver New York Times.

»USA har et moralsk, etisk og økonomisk ansvar for i højere grad at beskatte formuer. Indtægterne fra en formueskat kunne være med til at afhjælpe klimakrisen, forbedre økonomien, forbedre sundheden, skabe lige muligheder og styrke vores demokratiske frihed. At indføre en formueskat er i vores republiks interesse,« står der bl.a. i brevet.

Blandt brevets underskrivere finder man flere prominente navne fra toppen af det amerikanske samfund.

Listen tæller bl.a. milliardæren og investo-legenden George Soros, Chris Hughes, der var med til at stifte Facebook, og Abigail Disney, niece til Disney-grundlæggeren Walt Disney.

Også Liesel Pritzker Simmons og Regan Pritzker, der begge kommer fra den prominente amerikanske Pritzker-familie, er blandt underskriverne.

I alt 18 personer fra 11 familier har skrevet under på brevet. Flere af underskriverne er i forvejen kendt for ofte at deltage i den politiske debat i USA.

Konkret foreslår de amerikanske milliardærer, at man indfører en formueskat, hvor formuer over 50 mio. dollars, svarende til ca. 328 mio. danske kroner, bliver pålagt en ekstraskat på 2 pct.

Formuer over 1 mia. dollars vil derudover blive pålagt en tillægsskat på yderligere 1 pct.

Forslaget stammer oprindeligt fra den demokratiske senator Elizabeth Warren. Ifølge hende vil omkring 75.000 amerikanske familier blive ramt af formueskatten, der over 10 år vil indbringe den amerikanske statskasse 2,75 billioner dollars, hvis den bliver indført.

»Nye skatteindtægter bør komme fra de mest velstillede – ikke fra amerikanere med mellem eller lave indkomster,« står der i brevet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.