Erhverv

13 Nordea-kunder udløste ransagning af hovedsæde

Ifølge Københavns Byret har Nordea ikke udleveret al relevant materiale i hvidvasksagen til bagmandspolitiet.

Artiklens øverste billede
Foto: Arkiv

Det var 13 kunder i Nordeas såkaldte International Branch i København, der tidligere i denne måned udløste en ransagning af Nordea i Danmark.

Det fremgår af den ransagningskendelse, som bagmandspolitiet fik i Københavns Byret den 6. juni 2019, og som Finans har fået aktindsigt i.

Bagmandspolitiet fremlagde på retsmødet en analyse af 13 såkaldte »øst-kunder« i den internationale filial, der holdt til på Vesterport i hjertet af København. Analysen fik retten til at konkludere, at der var rimelig grund til at mistænke banken for at have tilsidesat sine forpligtelser om at indberette mistænkelige transaktioner til myndighederne.

Kunderne blev lukket ned den 3. juni 2014, fremgår det.

Ifølge Nordea blev mistænkelige pengeoverførsler indberettet også den gang, men banken erkender, at den opgave ikke blev varetaget godt nok.

»Som vi tidligere har erkendt, var vores set-up til at bekæmpe hvidvask ikke tilstrækkeligt dengang. Vi har siden investeret massivt i vores medarbejdere og it-systemer, så vi nu er langt bedre til at bekæmpe finansiel kriminalitet,« skriver Nordeas presseafdeling.

Bagmandspolitiet har efterforsket Nordea for brud på hvidvaskloven siden 2016, men det fremgår af kendelsen, at banken tilsyneladende ikke har udleveret alt materiale, hvorfor bagmandspolitiet har fundet det nødvendigt at ransage igen. Banken blev således ransaget første gang i august 2017.

På retsmødet i Københavns Byret tilkendegav bagmandspolitiet, at det mangler både fysiske og elektroniske dokumenter, dokumenter om kundernes identitet og forhold, oplysninger om bankens egne undersøgelser af kunderne i International Branch, USB-stik, personlige noter, medarbejderes computere og telefoner og mailkonti.

Retten bemærkede, at nogle af forholdene kan være forældede, men byretten fandt intet grundlag for at begrænse bagmandspolitiets ret til ransagning, der omfattede det danske hovedkontor på Amager »samt andre lokaliteter og genstande, som banken har rådighed over«, hedder det i kendelsen.

»Vi har en tæt dialog med SØIK og Finanstilsynet om denne sag. Helt generelt har vi det princip, at når myndighederne beder om at få udleveret materiale, udleverer vi det. Derudover kommenterer vi ikke på vores dialog med myndighederne,« skriver Nordeas presseafdeling.

Nordea havde den internationale filial frem til sensommeren 2014. Blandt kunderne var russere uden forretningsaktiviteter i Danmark og selskaber i skattely. Finanstilsynet politianmeldte i 2016 Nordea, fordi storbanken ifølge tilsynet overtrådte hvidvaskloven. Ifølge Finanstilsynet har Nordea bl.a. haft utilstrækkelige antihvidvaskprocedurer og ikke haft en skærpet overvågning af kunder med høj risiko for hvidvask. Nordea har erkendt, at filialen er blevet brugt til hvidvask.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.