Erhverv

Tesla sætter kvartalsrekord i levering af biler: Aktien suser op

Der er fuld fart på Teslas fabrikker i øjeblikket.

Foto: Hannah Elliott/Bloomberg

Amerikanske Tesla, der producerer elbiler, leverede i andet kvartal det største antal biler, selskabet nogensinde har leveret i løbet af et enkelt kvartal.

Ifølge Bloomberg News leverede Tesla i andet kvartal, som sluttede med udgangen af juni, 95.200 biler til sine kunder. Det var både mere end analytikernes estimat på 87.749 og den forudgående rekord på kvartalsbasis på 90.700 biler, der blev sat i fjerde kvartal sidste år.

Det store bilsalg har været hjulpet af flere leveringer til både Europa og Kina, ligesom de amerikanske forbrugere også har købt flere af de energivenlige Tesla-biler, da de har kunnet nyde gavn af en national skatterabat på 3750 dollar, der er blevet sænket til 1875 dollar fra 1. juli.

På det amerikanske eftermarked tog investorerne rigtig godt imod nyheden, da de sendte Tesla-aktien op med 7,1 pct. til 240,51 dollar. Det er en kursstigning, der luner hos Tesla, i og med at selskabets aktiekurs siden nytår er faldet med omkring en tredjedel.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også