Erhverv

Advokater advarer: Facebooks kryptovaluta kan give skattebøvl

Facebooks nye kryptovaluta Libra er løbet ind i problemer. Advokater advarer mod besværlige skatteregler, hvis brugerne opnår en gevinst.

Flere advokater advarer mod den nye kryptovaluta Libra. 
Foto: REUTERS

Næste år går Facebook i luften med sin nye kryptovaluta Libra, men den kan skabe alvorlig skattebøvl for brugerne.

Derfor advarer flere advokater mod den nye kryptovaluta, der skal ses som et alternativ til klassiske valutaer, skriver Financial Times.

Ifølge Financial Times opstår problemet, fordi kursdannelsen på den nye Libra ikke bliver bundet op på én enkelt valuta, men derimod en masse valutaer som amerikanske dollar, euro og japanske yen og derudover finasielle aktiver, som samlet skal give Libra en kurs.

Meningen med den metode er, at man ikke oplever så voldsomme udsving, som ellers har præget forskellige kryptovalutaer, men også at den selvstændige kursdannelse ved en eventuel kursstigning kan give brugeren en kapitalgevinst, når de veklser tilbage til de mere gængse valutaer som euro, pund og kroner. Men der er altså en hage.

»I de fleste lande vil kapitalgevinster være skattepligtige, hvilket betyder, at forbrugerne skal udfylde en detaljeret selvangivelse, der viser alle transaktionerne, vekselkursen på det pågældende tidspunkt, og efterfølgende betale, hvad man skylder i skat,« siger advokaten Dan Neidle, partner hos advokatfirmaet Clifford Chance, til Financial Times.

Dermed spår han en stor hæmsko for udbredelsen af den nye kryptovaluta.

»Jeg kan ikke se, hvordan Facebook kan udbrede en valuta, der er baseret på, at brugerne skatteunddrager - heller ikke selvom det kun er et lille beløb,« tilføjer han.

Facebook selv har erkendt, at der kan komme skatteproblemer for brugerne i tilfælde af en kapitalgevinst i flere europæiske lande, men den vil den kommende tid sætte sig ind i de enkeltes landes skattepolitik, ligesom Facebook håber, at lovgivningen på kryptovalutua-området i flere lande kan opdateres.

Facebook kalder selv sin nye valuta for »en ny global valuta«, der skal kunne bruges som betaling på det sociale medies egen platform.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også