Erhverv
0

Bording-datterselskab køber selskab med millionomsætning

Bording ventes at fusionere med Fiftytwo i løbet af andet halvår af 2019. Ledelse og medarbejdere fortsætter. Foto: Fiftytwo PR

Bordings datterselskab Fiftytwo, der udvikler og leverer softwareløsninger inden for detail og medier, har købt Scancommerce.

Det oplyser selskaberne i en meddelelse til fondsbørsen, hvori prisen ikke oplyses. En del af den afhænger dog af fremtidig omsætning.

Scancommerce er en softwarevirksomhed med en årlig omsætning på 20 mio. kr. og en driftsindtjening (EBIT) på 5 mio. kr.

Selskabet, der beskæftiger 16 medarbejdere, ventes at fusionere med Fiftytwo i løbet af andet halvår af 2019. Ledelse og medarbejdere fortsætter.

- Købet sker som led i Fiftytwos strategi om at styrke sin ydelsespalette inden for e-commerce samt at kunne tilbyde effektive løsninger til flere kunder også i andre markedssegmenter, lyder det i meddelelsen.

Købet ventes gennemført inden for de næste uger, såfremt betingelserne i aftalen opfyldes.

Tilføjelsen ventes at bidrage positivt med cirka 9 mio. kr. i omsætning i 2019 samt en mindre positiv resultatpåvirkning.

Bording-aktien er endnu ikke handlet mandag.

BRANCHENYT
Læs også