Erhverv

Sydbank: Kjos-afgang kan åbne døren for overtagelse af Norwegian

Foto: Norwegian

Bjørn Kjos' afgang fra direktørstolen hos Norwegian kan bane vej for en overtagelse - og der kommer ikke til at mangle interesserede købere.

Det vurderer Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, der følger luftfartsbranchen, efter at Kjos torsdag har annonceret sin afgang efter 17 år som topchef.

- Selskabet er der, hvor der er behov for noget nyt. Det kan være i forhold til en mere åben tilgang til at blive opkøbt eller til at hente flere penge i markedet.

- Det ville være svært for Kjos for tredje gang på to år at skulle hente flere penge. Det er nemmere for en ny direktør, der kan sætte sig i cockpittet og sige, hvad der skal bruges for at føre vores planer ud i livet, lyder vurderingen fra Jacob Pedersen.

Flere europæiske selskaber kan ifølge aktieanalysechefen have interesse i det norske lavprisselskab - for eksempel Lufthansa, IAG og Ryanair.

Norwegian-aktien steg 3,3 pct. fra børsåbningen i Oslo.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også