Erhverv
0

Huawei planlægger jobnedskæringer i USA

Det kan betyde hundredevis af fyringer fortæller kilde til medie.

Foto: REUTERS/Jason Lee/File Photo

Den kinesiske telegigant Huawei planlægger at nedlægge arbejdspladser i USA.

Det skriver The Wall Street Journal.

Nedskæringerne forventes at påvirke medarbejderne i Futurewei Technologies, der er et datterselskab under Huawei.

Ifølge Wall Street Journals citerede kilder kan det betyde hundredevis af fyringer. Det kommer som en resultat af den amerikanske sortlistning af den kinesiske virksomhed.

En anden kilde fortalte mediet, at alle Huaweis kinesiske medarbejdere, der befinder sig i USA, har fået muligheden for at vende hjem til landet og stadig blive ved med at arbejde for virksomheden.

Nogle af medarbejderne er allerede blevet underrettet om fyringen, mens flere planlagte jobnedskæringer snart vil blive annonceret.

Den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, har i denne uge opfordret Huawei Tecnologies' amerikanske leverandører om at søge dispensation for at genoptage leverancer til den kinesiske virksomhed.

Hans udmelding kom, efter at USA's præsident Donald Trump, i sidste måned gik med til at tilbyde dispensation til Huawei-blokaden i tilfælde, som ikke ville påvirke den nationale sikkerhed.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også