Erhverv

Fransk domstol: Nej til erstatning for ”Estonia”-forlis

Efter forliset af færgen ”Estonia” er den eneste danske overlevende ikke overrasket, men skuffet på de pårørendes vegne.

På dette foto fra 19. november 1994 ses bovporten fra ”Estonia”-færgen blive hævet fra vraget på havets bund. 852 omkom under tragedien. 
Foto: Jaakko Avikainen/Lehtikuva/ AFP

Hvis den forliste færge ”Estonia” var blevet hævet og undersøgt, ville de pårørende til 852 druknede have fået vished, og myndighederne ville have undgået stribevis af retssager.

Det mener Morten Boje Hviid, der som den eneste af seks danskere om bord overlevede tragedien i Østersøen for 25 år siden. Han er derfor ikke overrasket over, at en domstol i Paris nu har afvist et krav om en erstatning på godt 40 mio. euro, godt 300 mio. kr., til de 137 overlevende og pårørende til de druknede.

Ifølge domstolen er det ikke bevist, at et fransk inspektionsfirma og et tysk skibsværft bevidst begik fejl, der førte til et af de mest dødbringende skibsforlis i Europas historie.

»For mig har det altid været mærkeligt, at man ikke hævede skibet og undersøgte det. Det ville man gøre, hvis det var et fly. Psykologisk har det givet grobund for alverdens myter og konspirationsteorier. Hvis jeg var pårørende, ville jeg formentlig også forsøge at finde svar og at jagte de ansvarlige,« siger Morten Boje Hviid.

Sagen mod det franske inspektionsfirma Veritas og det tyske værft Jos L. Meyer Werft blev indledt helt tilbage til 1996 af den svensk-tyske advokat Henning Witte, der aldrig selv troede på et positivt resultat.

»Dommen er en stor skuffelse, men ikke nogen overraskelse. Vi ventede os ikke noget fra domstolen,« sagde Witte efter dommen til BBC.

Ifølge advokaten har det franske retsvæsen saboteret sagen ved at afvise at gennemføre en teknisk inspektion af vraget. I 1998 besluttede den svenske regering at lade ”Estonia” blive liggende urørt på havets bund for at sikre gravfreden.

Færgen ”Estonia” forlod havnen i Tallinn sidst på eftermiddagen den 27. september 1994 med kurs mod Stockholm. Det var den første færgeforbindelse mellem Estland og Vesteuropa efter opløsningen af Sovjetunionen.

Kort efter afsejling skabte kraftig vind på Østersøen på op til 20 sekundmeter bølger på op til seks meter. Men kaptajnen valgte at holde en høj hastighed på 17 knob for at indhente en forsinkelse ved afsejlingen.

Mange blev søsyge, og mange gik til køjs, men kun for at blive vækket kl. 00.55 af et højt, metallisk brag fra skibets bov. Braget fik besætningen til at inspicere de instrumenter, der skulle afsløre fejl ved bovporten, men alt var tilsyneladende i orden.

Kl. 01.15 blev færgens bovport ramt af en voldsom bølge. Den åbnede, så bildækket hurtigt fyldtes med vand.

Estonia begyndte at krænge voldsomt mod styrbord og lagde sig i løbet af få minutter ned på siden. Mange var allerede døde, mens andre desperat forsøgte at komme ud af deres kahytter. Mens først kl. 01.22 sendte skibet SOS. Besætningen kaldte mayday over radioen og fik kontakt med to andre færger i nærheden.

Men det var for sent. Den 15.000 tons tunge færge gik kl. 01.50 til bunds med hundredvis af ofre om bord.

Blandt adskillige konspirationsteorier om, hvordan færgens bovport kunne flås af, er en af de mest vedholdende, at afhoppere fra den russiske hær skulle have smuglet det værdifulde grundstof osmium ombord på færgen. Men da operationen blev afsløret, åbnede de bovporten og smed stoffet i havet, før de selv forsvandt i en redningsbåd.

Ifølge en anden teori sprængte to eksplosioner et hul i færgens skrog. Troen på den blev styrket af afsløringer i 2004 fra toldere og hæren om, at Estonia” to gange før forliset havde transporteret sovjetisk militært udstyr.

BRANCHENYT
Læs også