Erhverv
0

Boeing taber milliarder grundet flyveforbud

Flyproducenten Boeings fortsatte kvaler med flyet 737 MAX har udløst det største tab i et kvartal nogensinde.

Omsætningen faldt 35 pct. til 15,75 mia. dollar. Foto: Lindsey Wasson/Reuters

Oven på to fatale flystyrt fik flytypen Boeing 737 MAX tidligere i år flyveforbud i det meste af verden. Det har ramt producenten, Boeing, hårdt finansielt i årets andet kvartal.

Omsætningen er styrtdykket og efter at have taget en omkostning på 4,9 milliarder dollar på grund af problemerne har Boeing måttet notere sig sit største underskud nogensinde i et kvartal.

- Det er et definerende øjeblik for Boeing. Vi er fortsat fokuseret på vores værdier - sikkerhed, kvalitet og integritet - mens vi arbejder for at få 737 MAX sikkert tilbage i luften, skriver administrerende direktør Dennis Muilenburg.

I andet kvartal - april, maj og juni - faldt omsætningen med 35 procent til 15,8 milliarder dollar. Nettoresultatet faldt voldsomt til et tab på 2,9 milliarder dollar.

BRANCHENYT
Læs også