Serier

FLSmidth trykket men analytikere venter aktieoptur

Trumps handelskrig
FLSmidth har ikke haft en positiv udvikling i 2019, hvor aktien er faldet 3,8 pct. Foto: FLS

FLSmidth-aktien er faldet i første halvdel af 2019. Analytikere og investorer har dog optimistiske forventninger og ser især positive takter i mineindustrien.

Det skriver Børsen.

FLSmidth har ikke haft en positiv udvikling i 2019, hvor aktien er faldet 3,8 pct. Alligevel er der ikke en eneste af de analytikere, der dækker aktien, som anbefaler et salg. Tværtimod er den gennemsnitlige forventning et potentielt afkast på 31,6 pct. i løbet af de næste måneder.

Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker i Sydbank, mener, at handelskonflikten mellem Kina og USA får kunderne i den globale mine- og cementindustri til at holde igen. Han vurderer, at prisen på FLSmidth-aktien er blevet presset for langt ned i forhold til det, selskabet siger, de kan levere.

- Råvarepriserne er på et niveau, hvor mineselskaberne kan tjene penge, og efterspørgslen efter udstyr og vedligeholdelse er høj. Flere mineselskaber, som er FLSmidths kunder, er nået til et punkt, hvor de har fået tilpasset balancen, så de igen kan investere. De har gennem en lang periode været tungt forgældet i forbindelse med finanskrisen, men det er de kommet over nu, og de er nu økonomisk klar til at investere, siger Mikkel Emil Jensen til Børsen.

Også John Stihøj, der er direktør hos aktieinfo, ser positive takter i mineindustrien. Han ser mulighed for, at FLSmidth kan stå over for et kurshop i forbindelse med andet kvartalsregnskab, som offentliggøres 8. august.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også