Erhverv

Konkurrent byder milliardbeløb på Just-Eat

Nu er de to virksomheder måske klar til at slå sig sammen.

Just-Eat har sit hovedsæde i London og leverer i øjeblikket mad ud i 12 lande verden over.
Foto: Just Eat, PR.

Just-Eat og Takeaway.com har længe kæmpet om det samme marked for fødevarelevering i Europa. Men nu kan de to virksomheder være klar til at slå sig sammen.

Det skriver CNN Business.

Bestyrelserne i Just-Eat og Takeaway.com bekræftede i en pressemeddelelse lørdag, at de er »i diskussion om en mulig fusionsaftale«.

Takaway.com har indtil d. 24 august til at meddele, om de har lyst til at opkøbe konkurrenten. Virksomheden har en markedsværdi på 38 mia. kroner.

Ifølge en artikel fra Sky News har Takeaway.com og Just-Eat brugt uger på at forhandle om opkøbet, og at det kan ende med en fusionsaftale på 9 mia. pund, svarende til en værdi af over 74 mia. danske kroner.

Takeaway.com dominerer store dele af det europæiske marked inden for levering af mad, og allerede i 2016 blev den hollandske filial af Just-Eat solgt til Takeaway.com.

Virksomheden blev grundlagt i år 2000 af finansmanden Jesper Buch, der også har været involveret i en række andre danske selskaber. Just-Eat har sit hovedsæde i London.

2018 var rekordår for Just-Eat i Danmark, hvor overskuddet lød på 60,8 mio. kr.

Just-Eat håndterede i 2018 221,2 mio. ordrer og har 26 mio. aktive kunder over hele verden bla. i Storbritannien, Australien, New Zealand, Canada, Danmark, Frankrig, Irland, Italien og Mexico. Tilsammen driver de to selskaber virksomhed i 20 forskellige lande.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også