Erhverv

Siemens skuffer med driften og nedjusterer

Siemens omsatte for 21,3 mia. euro mod ventet 21,2 mia. euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af selskabet selv. Foto: Lars Skaaning

Den tyske industrikæmpe Siemens sænker i sit regnskab for andet kvartal sine forventninger til indtjeningen i hele 2019 efter at kvartal, der ikke levede op til markedets forventninger.

Siemens omsatte ganske vist for 21,3 mia. euro mod ventet 21,2 mia. euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af selskabet selv.

Men evnen til at omsætte salget til indtjening var ikke så god som ventet, da det justerede driftsresultat (EBITA) for industriforretningen endte på 1,94 mia. euro mod ventet 2,19 mia. euro.

For hele året udtrykker Siemens i øvrigt nu en forventning om en driftsmargin i den lave ende af det udmeldte spænd på 11-12 pct., mens selskabet nu også finder det "mere udfordrende" at nå i mål med ambitionen om en moderat vækst i omsætningen.

BRANCHENYT
Læs også