Erhverv

Telias topchef gennem seks år forlader selskabet

Johan Dennelind stopper som administrerende direktør for teleselskabet Telia, da han søger nye udfordringer.

Foto: Gregers Tycho

Teleselskabet Telia skal på jagt efter en ny administrerende direktør, da Johan Dennelind har sagt op efter seks år på posten.

Johan Dennelind har sagt op, da han ønsker nye udfordringer, men han fortsætter dog på posten, indtil der er sat navn på en afløser - dog maksimalt 12 måneder frem.

Det oplyste det svenske teleselskab søndag eftermiddag.

Telia har over 20.000 ansatte på verdensplan og omtrent 24 millioner kunder.

Selskabet har langt de fleste ansatte i Norden, men selskabet er også til stede i Letland, Litauen, Estland, Moldova og Tyrkiet.

I Danmark har Telia omtrent 1,4 millioner mobilkunder og er dermed tredjestørst efter Telenor og TDC.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også