Erhverv
0

Rentekurven sender det stærkeste recessionssignal siden 2007

Obligationsmarkedet sendte onsdag den stærkeste recessionsadvarsel i mere end et årti, grundet dæmpede globale vækstudsigter og usikkerhed om Federal Reserves lyst til at sænke renten.

Det skriver Financial Times.

Renten på amerikanske statspapirer med tre måneders løbetid blev handlet op til 41,23 basispoint højere end renten på de tiårige statspapirer, hvilket var den største forskel siden marts 2007.

En sådan invers rentekurve, hvor den korte rente er højre end den lange, har været forudgående for alle recessioner de sidste 50 år.

Senere onsdag blev forskellen i renterne mellem de to papirer imidlertid reduceret med 10 basispoint, efter en positiv vending på aktiebørserne.

Men den fortsat inverse rentekurve understreger dog forsat bekymringerne på de globale finansmarkeder.

Markedsstrateg John Briggs vurderer, at rentekurven vil fortsætte med at være invers, indtil at Federal Reserve viser tegn på, at de er villige til at tage yderligere handling for at understøtte økonomien.

Ifølge analytikere var rentenedsættelser i New Zealand, Indien og Thailand onsdag med til at øge bekymringerne om den globale vækst.

BRANCHENYT
Læs også