Erhverv

Det Hvide Hus: Sociale medier skal bekæmpe ekstremisme

Et møde med techvirksomheder i Det Hvide Hus fredag skulle klarlægge sociale mediers og internettets rolle i ekstremistiske angreb.

Flere sociale medier var fredag inviteret til møde i Det Hvide Hus, herunder Facebook, Twitter og Redit. Foto: Dado Ruvic // Ritzau Scanpix

Den amerikanske præsident, Donald Trump, var ikke længe om at give internettet og sociale medier en del af skylde for nogle af de skudepisoder, der har fundet sted i USA den seneste tid.

Derfor skulle repræsentanter for Det Hvide Hus mødes med flere techvirksomheder fredag for at diskutere, hvordan man kan forhindre masseskyderier og radikalisering i fremtiden.

Det skriver Reuters.

Efter masseskyderier der i sidste weekend dræbte 31 mennesker i Texas og Ohio, var Trump hurtigt ude med riven og ønskede, at der sammen med staten blev arbejdet for værktøjer, der kan finde og identificere gerningsmænd inden de for mulighed for at føre deres planer ud i livet.

Sociale medier har i de seneste år fået en ufrivillig rolle i masseskyderier. Efter en hvid gerningsmand valgte at sende sit angreb på en moske i Christchurch, New Zealand, live.

Der er dog endnu tvivl om, hvorvidt det er muligt at lave et sådan værktøj. I USA er bekymringen fra eksperter af det vil gå i karambolage med ytringsfrihed og censur.

»Samtalen fokuserede på, hvordan teknologi kan bruges til at identificere potentielle trusler, at yde hjælp til individer, der udviser potentielt voldelig opførsel og til at bekæmpe national terrorisme,« udtalte talsperson for Det Hvide Hus, Judd Deere, efter mødet.

The Washington Post har skrevet, at Google, Microsoft, Facebook, Twitter og Reddit var inviteret til mødet. Deres fælles lobby-gruppe har beskrevet mødet som produktivt.

Virksomheder har på mødet også redegjort for, hvilke tiltag de har indført for at bekæmpe spredning af had, vold og ekstremistisk indhold på deres respektive platforme. Tidligere på ugen har ejeren af det kontroversielle internetforum 8chan fået en indkaldelse til Det Hvide Hus for at diskutere hvordan 8chan bør tackle ekstremistisk indhold.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også