Erhverv

Mærsk står over for nye udfordringer i andet halvår

Søren Skou (tv.), topchef i Mærsk.
Foto: Casper H. Christensen.

Mærsk står over for en række nye udfordringer i næste halvår, som blandt andet handelskrigen mellem USA og Kina, nye brændstofkrav, bremsende verdenshandel, besværlige strategimål og brexit.

Det skriver Børsen.

Især handelskrigen vil ramme verdens rederier, inklusive Mærsk, i tredje kvartal. Allerede i forbindelse med status af første kvartal i 2019, vurderede Søren Skou, der er administrerende direktør for Mærsk, at handelskrigen ville have en stor påvirkning resten af året.

Den globale handel har også en stor indvirkning på rederierne, men verdenshandlen går ikke så skidt, som ventet. Ifølge analysehuset Alphaliner vokser containermarkedet stadig med 2,5 pct. årligt, selv om det er bremset på.

Der er lidt forskellige forventninger til Mærsks andet kvartal, som bliver offentliggjort torsdag. Analysehuset Jefferies venter, at Mærsk vil overraske positivt med højere vækst og 15 pct. højere drift end ventet. Mens Jyske Bank er mere forsigtig med forudsigelserne, og kun fastslår, at banken venter fremgang for Mærsk.

BRANCHENYT
Læs også