Erhverv

Prisstigning forventes at få millioner til at skippe metroen

Prisen stiger, når den københavnske metroforbindelse Cityringen åbner i næste måned.

Artiklens øverste billede
Den nye metrolinje har ad flere omgange været meldt forsinket. Hvis alt går efter planen, vil dørene til den første tur med Cityringen dog gå op den 29. september i år.

Når Cityringen efter planen åbner i næste måned, bliver det dyrere at transportere sig i Københavns Metro. Det kan ifølge Metroselskabet, som ejer Københavns Metro, få millioner af passagerer til at fravælge den underjordiske transportform sammenlignet med det forventede antal passagerer uden prisstigningen.

Det skriver fagbladet Ingeniøren.

Ifølge beregninger fra Metroselskabet forventer selskabet knap 4 mio. færre passagerer i 2025, end hvis prisen fortsatte som hidtil.

Når prisen for den underjordiske transportform stiger, skyldes det, at kunderne efter den planlagte åbning den 29. september i år vil blive opkrævet et såkaldt ”kvalitetstillæg”. Det sker som konsekvens af den oprindelige folketingsaftale fra 2006 og betyder, at passagerer, som rejser på et almindeligt rejsekort eller øvrige pendlerprodukter, vil blive opkrævet en gennemsnitlig stigning på 1 kr. pr. passager for at rejse i det samlede metrosystem.

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var i marts med på en testtur med Cityringen. Turen gik fra Enghave Plads Station til Gammel Strand Station med gæster fra Metroselskabets ejerkreds. Foto: Philip Davali/Scanpix

Ifølge et beslutningsreferat vil prisstigningen dog nærmere ende på 1,60 kr. i myldretiden og 1,28 kr. i de resterende timer. Det skyldes bl.a., at passagerer, som rejser med periodekort for pensionister, ungdomskort eller på kontantbilletter, indtil videre ikke skal betale tillægget.

»Med Cityringen bliver der et sammenhængende kollektivt transportsystem af høj kvalitet i København og på Frederiksberg med mange afgange og høje hastigheder. Det giver passagererne øget komfort«, lød begrundelsen for prisstigningen ifølge Politiken forrige år.

Mere besværligt at rejse

Det er dog ikke kun prisen, der stiger efter åbningen af den nye metrostrækning. Ifølge landets største trafikselskab, Movia, der står for kollektiv trafik på Sjælland, vil det også blive mere besværligt at benytte de førerløse tog i hovedstaden.

»(...) Indførelsen af tillægget vil alt andet lige betyde, at takstsystemet bliver mindre enkelt,« skriver selskabet ifølge Ingeniøren i et beslutningsreferat fra selskabets bestyrelsesmøde.

Til trods for at Metroselskabet forventer færre passagerer, end hvis prisen fortsatte som i dag, forventer selskabet dog fortsat flere passagerer fremover.

Den nye metroforbindelse er 15,5 km lang og har stop bl.a. på Hovedbanegården og Rådhuspladsen. Med en gennemsnitsfart på 40 km i timen vil det tage 24 minutter at køre hele Cityringens strækning.

Prisen for projektet lyder på knap 25 mia. kr. og er flere gange blevet kaldt det største anlægsarbejde, siden kong Christian IV anlagde Christianshavn.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.