Erhverv

Genmab Q2: Opjusterer omsætning og driftsoverskud grundet royalties

Genmab opjusterer forventningerne til 2019. Selskabet venter nu en omsætning på 4800 mio. kr. og et driftsoverskud på 2050 mio. kr.

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal.

Tidligere ventede Genmab en omsætning på 4600 mio. kr. og et driftsoverskud på 2000 mio. kr.

Det er blandt andet højere royalties fra partneren Janssens salg af kræftmidlet Darzalex, der trækker forventningerne op, oplyser Genmab.

Royalties fra Darzalex er baseret på et salg på 3 mia. dollar. Det vil give Genmab en royaltyindtægt på omkring 2885 mio. kr. mod tidligere estimeret 2685 mio. kr.

De 200 mio. kr. mere i kassen er ligeledes båret frem af en positiv påvirkning i valutakurserne, oplyser Genmab.

Salgsprognosen inkluderer desuden milepælsbetalinger på 1500 mio. kr. relateret til forventninger om, at salget af Darzalex passerer både 2,5 mia. dollar og 3 mia. dollar i år.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også