Erhverv

NNIT skal betale erstatning til Digitaliseringsstyrelsen

Foto: PR

NNIT skal betale erstatning til Digitaliseringsstyrelsen, fordi selskabet ikke levede op til kravet om oppetider i forbindelse med et datacenter-nedbrud i sommer, som sendte NemLog-in til tælling.

Det skriver Version2, som har søgt aktindsigt hos Digitaliseringsstyrelsen i NNIT's driftsrapporter for NemLog-in.

Størrelsen på det beløb, NNIT skal kompensere Digitaliseringsstyrelsen med, er dog undtaget aktindsigten med begrundelsen, at det kan skade selskabets virksomhed at udlevere disse oplysninger, skriver Version2.

NemLog-in gik i sort i en længerevarende periode i juni, da det primære datacenter i Ballerup brød sammen på grund af høje temperaturer.

Den såkaldte failover-løsning, der har til formål at forhindre nedbrud, og som virker ved, at NNIT har to ens driftsmiljøer til NemLog-in placeret i to forskellige datacentre, svigtede i situationen.

Læs også