Erhverv

Spanien er det bedste land at rejse i

Sol, strand, masser af seværdigheder og mulighed for gourmet. Spanien kan øjensynligt det hele og er for tredje år i træk kåret som bedste rejseland af World Economic Forum.

Et af de helt store kulturelle trækplastre i Spanien er Sagrada Familia-kirken i Barcelona, der bygges løbende af donationer, og som er tegnet af den berømte spanske arkitekt Antoni Gaudi. 
Foto: AP/Santiago Lyon

Danskere, nordmænd, englændere, hollændere - ja, fra hele Europa valfarter sol- og kulturhungrende turister hver år til Spanien. Faktisk er landet så populært, at det nu for tredje år i træk er kåret som det land i verden, der er bedst at rejse til. Det skriver CNN. 

Det er organisationen World Economic Forums årlige opgørelse over mest besøgelsesværdige lande, som igen i år er endt med det store land fra den iberiske halvø i toppen. Og med tusindvis af kilometer indbydende sandstrande, månedsvis af bagende sol - storbyer som Barcelona, Madrid og Valencia, seværdigheder som Sagrada Familia-kirken i Barcelona, Guggenheim museet i Bilbao og Prado i Madrid,  Ja, så er der måske ikke noget umiddelbart at sige til at Spanien topper listen - og så er der maden: Nogle af verdens bedste og mest prisbelønnede restauranter.

Kort sagt: Sol, strand, masser af seværdigheder og mulighed for gourmet og gastronomi i verdensklasse.

Frankrig sniger sig ind på andenpladsen, mens Tyskland, for nogen måske overraskende, indtager en tredjeplads. Med til historien hører, ifølge CNN, at listen udarbejdes efter forskellige forhold såsom rejseparathed, sikkerhed, infrastruktur, overnatning, mest valuta for pengene, mm.

I alt opstiller World Economic Forum 90 kriterier, der tilsammen sender Spanien, Frankrig og Tyskland ind som nummer et, to og tre, mens USA og Japan slutter top fem. 

Nederst på listen kommer Yemen ind som nummer 140, men også en del afrikanske lande som Chad, Liberia og Burundi ligger helt i bunden. 

Er man meget fokuseret på sundhed og hygiejne, så kan Østrigerne noget, som ingen andre lande helt kan matche, mens sikkerheden er i top i lande som Finland, Island og Oman.

Højdespringerne på årets liste er Rumænien, Serbien og Albanien, der alle er hoppet 12 pladser til hhv. 56, 83 og 86. pladsen. Omvendt er Trinindad og Tobago årets negative højdespringer med et fald på 12 pladser til nummer 87. 

Danmark ligger på en samlet 21. plads - lige under Norge og en plads over Sverige.

Bedste rejselande:

  • 1: Spanien
  • 2: Frankrig
  • 3: Tyskland
  • 4: Japan
  • 5: USA
  • 6: England
  • 7: Australien
  • 8: Italien
  • 9: Canada
  • 10: Schweitz
  • 21. Danmark

Værste rejselande:

  • 1: Yemen
  • 2: Chad
  • 3: Liberia
  • 4: Burundi
  • 5: Den Demokratiske Republik Congo
  • 6: Mauritanien
  • 7: Angola
  • 8: Haiti
  • 9: Burkina Faso
  • 10: Sierra Leone
Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også