Erhverv
0

Dansk sengekæde begæret konkurs

Seks butikker og 30 ansatte er omfattet af konkursbegæring i selskabet bag Madrassnedkeren.

Madrassnedkeren driver en webshop samt butikker i Aarhus, Næstved, Roskilde, Hillerød, Frederiksberg og Maribo. Screenshot.

Ejerne bag skumproducenten K. Balling Engelsen A/S, der bl.a. står bag senge- og madraskæden Madrassnedkeren, har begæret selskabet konkurs.

Dermed er seks butikker i fare for at lukke og 30 ansatte i fare for at miste deres job.

Ved månedens udgang var der ikke penge nok i kassen til at give de ansatte løn. Det har ejerne taget konsekvensen af.

»Noget af det første, vi har gjort, er at tage kontakt til nogle af de parter, som vi kunne tro vil have en interesse i at føre virksomhedens aktiviteter helt eller delvist videre,« siger kurator Anders Hauge Gløde til Lolland-Falsters Folketidende.

Madrassnedkeren driver en webshop samt butikker i Aarhus, Næstved, Roskilde, Hillerød, Frederiksberg og Maribo.

K. Balling-Engelsen A/S har siden 2005 været ejet af direktør Safak Suner.

BRANCHENYT
Læs også