Erhverv
0

Nyt studie: Hvis du tjener mere end din ligemand, er du sandsynligvis lykkeligere

Menneskelig psykologi er nogle gange enormt simpel. Et nyt studie viser, at du bliver gladere, hvis du tjener mere, end dem du sammenligner dig selv med.

Det betyder angiveligt mere, hvor meget man tjener sammenlignet med andre, end hvad man reelt har til sig selv. Det er i hvert fald konklusionen i et nyt stort studie fra Warwick Business School. Foto: Arkiv. Foto: Colourbox, Kollage: Mattias Grøndal

Hvis du tjener mere end din ligemand, så er der en god sandsynlighed for, at du er et gladere menneske. Det er resultatet af et nyt studie fra Warwick Business School.

Det nye studie har nemlig dokumenteret, at der er større chance for, at du føler dig glad, hvis du tjener flere penge end andre folk med samme uddannelse, køn, religion etc. Det gælder i særdeleshed i lande med høj ulighed som Kina og USA, viser studiet.

»Folk går utrolig lidt op i, hvad de præcist tjener. De er mere bekymrede for, hvordan deres indkomst ser ud, i forhold til dem de sammenligner sig med,« udtaler Nick Powdthavee, professor på Warwick Business School, i en kommentar til forskningsresultaterne.

Studiet har sammenkørt en lang række data om alt fra folks indkomst, deres alder, køn, religion etc. og sammenholdt det med deres generelle niveau af lykke.

»At tjene mere end andre kan forbedre en persons følelse af at trives mere. Det gælder særligt steder, hvor ulighed er almindelig, men det betyder også, at de sandsynligvis lider mere psykologisk, hvis de rykker ned ad indkomstlisten,« udtaler Nick Powdthavee.

BRANCHENYT
Læs også